Hvorfor du altid skal bruge solcreme... Always! Også i Gråvejr

 

De fleste af os ved godt at vi skal smøre os ind i solcreme, når vi om sommeren ligger på stranden i solen, her er konsekvenserne ved manglende brug af solcreme nemme at få øje på, i skalaen fra reje til hummer alt efter hvor gennemsigtig nordisk et udgangspunkt du startede fra. Mange er heldigvis også blevet opmærksomme på, at det er en god ide at have solcreme på til hverdag, også i gråvejr.

Hvorfor skal man bruge solcreme?
Men hvorfor er det egentlig at man skal det? Jo, fordi at selvom skyerne blokerer for det synlige lys fra solen, så skygger de ikke for solens UV-stråler, og UV-strålerne kan være endnu stærkere end det synlige lys, og endnu mere skadelige. Ligesom at vandet på stranden om sommeren kan projektere solens stråler, så kan sneen gøre det samme, og altså øge din eksponering for solens UV-stråler om vinteren.
 

Psst! Lige nu har vi 15% på de lækreste solcremer fra Rudolph Care.

sun_body_15.jpg

Vinduer blokerer heldigvis for solens UVB-stråler, men glasset blokerer faktisk ikke dem man kalder UVA-stråler, som er de stråler, der skaber langsigtede solskader på huden. Der findes altså mange situationer hvor man måske ikke umiddelbart tænker over at man er udsat for solens skadelige stråler. 

Brug solcreme på alle de udsatte områder
De fleste kan overbevises om at det er vigtigt at beskytte ansigtet hver dag, det er trods alt meget mere udsat, men hvis man tænker på lang sigt, er huden på halsen og det øverste af brystet også meget udsat, og derfor er det en god ide at beskytte denne del også. Her er huden ofte følsom, og det bliver tydeligt at se forskellen hvis man hele livet har passet på huden i ansigtet, men ikke på hals og bryst. Det er blandt andet også derfor at du skal huske at bruge din dagcreme både i ansigtet og på din dekolleté. Hænder og fødder kan det ligeledes være en god idé at beskytte hver dag, da det også er steder hvor huden er meget udsat for solens stråler. Så gør det til en del af din morgenrutine, at bruge solcreme til hverdag for optimal beskyttelse af din hud. 

Det er aldrig for sent at komme igang med solbeskyttelsen. Selvom solskader i mange tilfælde er permanente, så kan man stadig forhindre mange nye skader, ved at begynde at bruge solcreme. Blandt andet tidlig ældning af huden og yderligere pigmentforandringer. Det handler om at få din hud til at se bedst mulig ud lige nu, og så er det aldrig for sent. Vores anbefaling er en stabil solbeskyttelse, hvilket betyder solcreme på, alle 365 dage om året. 

 

Amanda Vegenfeldt